Vedsted Ungdomsforening - VUF - tilbyder året igennem en lang række idrætsaktiviteter.
Vi tilbyder bl.a. gymnastik, fodbold, tennis, badminton, skat, familiesvømning samt kulturelle arrangementer i samarbejde med Kultur i Landsbyen.
Derudover arrangerer VUF den årlige idrætsuge på sportspladsen - hvor vi samler byens borgere om fælles aktiviteter.
Nyheder
Årets VUF’er 2023
Det er en sand fornøjelse, at vi til generalforsamling lørdag den 25/2 kunne overrakke pokalen for Årets VUF’er til Christian Alm.
Christian er en af de typer, der altid dukker op og giver en hånd med stort som småt i foreningen - i øvrigt altid med godt humør og kække bemærkninger, der bidrager til at gøre det ekstra sjovt i fællesskabet.
Christian har i 2022 bl.a gjort en kæmpe indsats ifm. renovering af underlaget på tennisbanerne ved klubhuset, men når det kommer til Christian handler det ikke blot om indsatsen i 2022, men i lige så høj grad om den hjælp han altid har tilbudt i mange foregående år.
Tusind tak, Kedde
Bestyrelsen.